Event
Zoumer + Ela Lung
- Date & time
- Friday 13 November 2026
20:30 – 22:30 - Genre
- Electro
About
Glæd dig til en stemningsfuld koncertoplevelse med svævende lydflader, intime fortællinger og dragende elektronisk pop Døre kl. 20:00 Koncert kl. 20:30 Zoumer er den dansk-algeriske sanger, producer og sangskriver Yasmina Derradj, som med sit nye album e.a.l. (euro arab lovergirl) inviterer publikum ind i et dragende lydunivers mellem intime dagbogsfortællinger og svævende fantasi. Musikken bevæger sig mellem elektroniske teksturer, field recordings, percussion, vokale freestyles, oud, guitar og samplede mellemøstlige instrumenter, omhyggeligt vævet sammen i stemningsfulde og sanselige kompositioner. Med inspiration fra alt mellem Sugababes og Fairuz kredser Zoumers musik om identitet, sårbarhed, kærlighed og tilhørsforhold – skabt i spændingsfeltet mellem København, London, Paris og Algier. Live bringes albummet til live i et nærværende og atmosfærisk koncertformat, hvor følelse, detaljer og stærke stemninger er i centrum. I Ela Lungs musik forenes nærværende sange med en eksperimenterende musikalsk lyd, hvor folk-, rock- og viseinspirationer smelter sammen i et drømmende lydunivers. I en hybrid af intimt nærvær og surrealistiske understrømme, udforsker hun mødet mellem det teatralske og autentiske, hvor karakterer og oplevelser fra hendes eget liv kan tage nye former og melodier. Både nationalt og internationalt har hun optrådt med en række af eksperimenterende performance kollektiver (ADHD-crew (IT/ES/BER), Lola (UK/DK) og Maladies (DK)), som en del af et større fællesskab, som forener musikoplevelser med transformativ performance. Med sit debut-album “Singing In A Bar”, og Roskilde Festival debut i 2026, har hun nu også cementeret sig som en spændende alternativ artist i den danske musikscene. Lung kan fra tid til anden opleves på en række københavnske alternative venues, herunder Mayhem, Basement, ALICE og nu Klein, hvor hun i et intimt format vil opføre sine numre på klaver.
Times shown in Europe/Copenhagen. Details are drawn from official and verified sources — if something here looks wrong, let us know.